Hej...
Ja, jeg ved godt jeg har været længe væk fra blogland og det er et valg jeg har taget, for at få styr på alle mine tanker og problemer... Ja indlægget igår tror jeg bare var for at få en masse tanker ud som der ikke er plads til mere, da jeg har brug for mere fokus end det jeg har lige nu.. for at være ærlig har jeg ikke styr på en skid og jeg regner heller ikke med at få det indenfor den nærmeste fremtid.
jeg vil bare gerne finde ud af hvad der skal ske med min krop og hvad der skal ske med mig i det hele taget, for det ved jeg virkelig ikke.... I'm with out any clue at all...
Jeg ville ønske jeg havde svar på alt hvad jeg har spørgsmål til og hvordan man takler de øjeblikke jeg nogengange oplever med pinlig stilhed.
Jeg ville også nogengange ønske at jeg bare kunne hoppe i det tøj, jeg kan li.. men det kommer ikke til at ske medmindre jeg holder op med at spise og så videre, da jeg måske aldrig bliver mindre.. jeg har jo altid set sådan her ud siden jeg var barn og kan ikke rigtig løbe fra det.
Jeg ville gerne fortælle om hvordan jeg havde det som barn, men jeg tror ingen ville lytte alligevel eller tro på mig, for den sags skyld. Da den er yderst uinteressant. Jeg er sikker på at det var yderst iteressant for dem, som gjorde ting ved mig i skolen. Men måske er der også folk som har fortrudt det... men hvem ved det er der jo ikke nogen der kan vide. Jeg ville nogengange ønske at jeg kunne bevise at jeg er kommet meget langt og jeg er et godt menneske. Men det er ikke det nemmeste at takle i hovedet ind i mellem.. Men det er ikke det handler om...
Det handler om mig og det liv jeg gerne vil blive ved med at leve....
jeg vil enormt gerne slippe sommerfuglen ud jeg gemmer indeni min pubbe (min tykke krop) men pubben vil ikke give slip. Men jeg, mit hoved, hjerne og hjerte vil gerne videre og give slip. Min Læge har ikke rigtig forstået det endnu, men jeg håber snart at hun gør det. For det ville hjælpe mig en hel del med hvad jeg tumler med og gøre det nemmere...
Jeg ville også ønske at kærligheden var nem, for det er den bare heller ikke... Kors, hvorfor kan man bare ikke få den man vil have og få til at virke.. ORK! Jeg tror måske bare jeg blevet træt af den og ikke tror på den mere... Jeg er føler nok lidt for meget svigt på den front at jeg ikke kan tro på at den findes mere... jeg ved at jeg er forelsket (måske), men jeg tror ikke rigtigt på det det. Jeg skubber det væk alt hvad jeg kan for at være mega rationel, da det nok hjælper mig i sidste ende. Lige nu i min verden er fyre kun venner, ikke kærester... Da jeg åbenbart ikke selv er kæreste-potentiale mere for nogen. Da jeg er for tyk. Sådan har det altid været, så det må være nemmere at være kæreste med sig selv, tror jeg nok... Jeg har måske også bare svært ved at binde mig, da jeg kan se at det kan kun gå galt. Min far og mor er et godt eksempel. De blev skilt inden jeg overhovedet var blevet 1 år gammel, hvordan skal man så tro på at kærligheden nogensinde kan sejre udover på film ?! Og de fleste sange i musikkens verden er kærlighedssange om at den er ulykkelig for de har såret eller været utro.
Ja, jeg har jo ikke skrevet dette fordi at jeg ville læsse mine verdens problemer og tanker på bloglands skuldre, men jeg skal jo skrive mit tankespind ned.
Men jeg tror bare jeg er træt af nogen mennesker og verden ikke er lige sjov....
puha.. jeg tror det var alt for nu...

aww babe.. uanset hvad - det skal nok gå
SvarSlet