 |
| Husk det... Det hjælper :) |
Ja, så er vi her igen :) Der sker mange ting i løbet af ingen tid, eller det føles som ingen tid selvom at en måned går hurtigt.. :)
Jeg har måske her den sidste tid måske kommet med negative blogindlæg, men jeg har bare haft behov for at lukke den dårlige luft ud af ballonen. Jeg tror at jeg haft brug for at finde mig og leve i nuet. Jeg har så erfaret at jeg har fundet mig selv på en ny måde og at jeg kan mere end jeg regner med og at jeg kan få alt den støtte, jeg ønsker, hvis det var at folk ikke nogengange så ned på en fordi at man ikke lige kunne bestemme sig for hvad det var man ville. Det er jeg en smule træt af at bare fordi at man er færdig med gymnasiet og så videre at så skal man finde sig en uddannelse og arbejde.
Jeg fandt ud af at jeg har selvfølgelig oplevet en del mens jeg har været ude på uni i de 4 år jeg har været der, men jeg må nok indrømme at de snart 6 år jeg har boet i Aalborg. At jeg nok ikke har været helt klar til det.
Jeg ved at jeg var klar til at flytte hjemmefra, men det der med uddannelse kom nok for hurtigt i forhold til at jeg er "lidt" af en festbombe og kæmpe hyggetrold af en anden verden. Og nok fik mere fest i den og valgte den jeg selv synes var nemt i stedet for en udfordring. Jeg er nu bevidst om at jeg glemte mig selv i den process. Men jeg tror min personlige udvikling startede i Hong Kong, hvor jeg følte mig alene i verden og ikke kunne komme derfra. Men det var en fantastisk tur, for jeg tog et valg da jeg en aften sad på mit værelse og tænkte at det er jo ikke det her jeg vil, det er for kedeligt og jeg taber mig selv på gulvet hvis jeg fortsætter.
Så da jeg kom hjem læste jeg fag op og startede på kemiteknologi. Men jeg var ikke 100% sikker på at det var det jeg ville, så jeg var på Biologi og Bioteknologi for at teste om det var det jeg skulle, men det var det ikke. Men det blev en for stor stress faktor at jeg ikke kunne følge med og der var eksaminer jeg ikke dukkede op til. Det blev jeg så deprimeret over at jeg ikke kunne komme op om morgen, fandt på dårlige undskyldinger for ikke at skulle afsted i skole. Og da der var gået nogle måneder, kom en ny beslutning om at jeg hellere måtte tage mig sammen.
Jeg har en ide om at det fandme også var for træls at ligge i sengen, men sammen med at jeg fik min depression/stress på samme tid prøvede jeg på at hjælpe en veninde gennem en periode i hendes liv, men det må have fyldt som en stressfaktor udover alt det med universitetet. Jeg ville da nogengange ønske at jeg jeg kunne skrue tiden tilbage og hoppe uden om den dårlige periode. Men den har samtidig lært mig hvem der er der når jeg virkelig har gravet mig ned i et stort sort hul og hjælper mig op igen.
Jeg havde i samme periode at det måske bare var nemmere at forlade denne verden, men jeg tænkte i samme ombæring hvad jeg ville gå glip af hvis jeg gjorde. Siden da har jeg brugt de tanker til at minde mig om hvad jeg går glip af og jeg nok vil være lige så ærgerlig over at jeg så ikke nåede min drømme og ting jeg skal se og opleve. Så det er lidt mere konstruktivt. Dette er også første gang jeg har skrevet dette til nogen, for nogen. Og jeg ved at det lyder som om at jeg skulle til psykolog og så videre. Det har jeg ikke brug for. Jeg er ikke mere crazy end andre mennesker i denne verden. Jeg har bare fundet min måde at takle tingene på.
Jeg er nu så glad for at jeg har været på dette ophold på Kvindedaghøjskolen, for det har virkelig fået mig til at indse at jeg ikke skal finde mig i hvad som helst, som jeg måske har været god til før hen. Samt at jeg blevet bedre til at takle problemer og stress inden at det hopper over mit hegn, som jeg har rundt om mig selv. Jeg kan mærke at jeg har ændret mig og bedre til at sige min mening, samt blevet mere tolerant for mange ting og have min vrede under kontrol. For nogengange hvis jeg blev meget vred fik jeg brændt super meget krudt af, og det er meget hårdt for min krop og for mine medmennesker. Men jeg er glad for at jeg har fået mange flere veninder og udviklet mig i en god retning og føler mig rustet til uddannelse. :)
Jeg vil nok sige til de piger som jeg har lært at kende på Kvindedaghøjskolen, et Kæmpe stort TAK, for jeg kunne ikke have gjort det uden dem. OG det er nok mest dem jeg har snakket mest med og festet med ;) de ved hvem de er.
Nå men jeg startede dette indlæg med at sige at det skulle være positivt, men jeg det mest positive jeg kan komme i tanke om lige nu er nok at jeg har skrevet i min blog og jeg har givet et stykke af mig til jer læsere.. :)
OG kan med mine gode samvittighed sige God Mandag! :D
