Mit liv i fortælling (de sidste to mdr)

Hmm, jeg er faktisk glad for at være kommet til verden. Ikke fordi det altid har været let at være mig. Men mere for alle de oplevelser og erfaringer, jeg har fået lov at få i dette liv. Det kan godt være at vi alle oplever det samme men stadig er det forskelligt fra person til person. Det, jeg elsker ved livet er at det er forunderligt og selvom man synes man vælger rigtigt i sit liv er det aldrig det man drømmer om man får. Jeg har lært at skæbnen og livet har lavet en vej til dig om du vil det eller ej...og så hvis det er noget du synes at det er kedeligt. Det har sjovt nok en må at twiste hele situationen til noget helt tredje.

 Jeg er overbevist om at hvis jeg virkelig gerne ville have vidst om det kemi og matematik jeg ville læse senere i mit liv, skulle jeg nok have lært der at være mere barsk og bare lære at sige hvad jeg mente.. jeg har lært nu senere at det er sådan at det er.

Samt at jeg har været for sød og.tålmodig overfor de kærester jeg har haft. I stedet for at sige det her dur ikke og spare mig selv for alle de kvaler jeg har med det. Så et eller andet sted kan jeg godt lide et drama i mit men helst ikke for meget af det. Lige nu ved jeg at mit liv er den retning af enten ensomhed og selvstændighed eller mod et langdistance forhold, men jeg tror for mit eget bedste at forhold er bedst med afstand. Da jeg så ikke mister interessen så hurtigt. Lige nu har jeg det godt og jeg har ikke noget imod hvis det ikke skulle blive til noget, for så var det nok bare ikke det at jeg  skulle med mit liv. Jeg er til gengæld bange for at jeg er kommet til at forelske mig i fyren jeg ser nu, og han måske er forelsket i en anden og det ved jeg jo godt hvilken vej at det går :-( . Så bliver mit hjerte knust igen og jeg tror ikke at mit hjerte kan holde til det mere.. jeg er samtidig bange for at ende som min mor, alene i en stor lejlighed og samle på så mange nips at der ikke er plads til andet end mig. Altså forstå mig ret jeg elsker min mor over alt på jorden og det tror jeg godt hun ved. Hun er der altid for mig <3 .="" nbsp="" span="">
Jeg har haft to tidligere forhold og begge er endt i at de var forelskede, da jeg slog op. Det kan jeg ikke igen.. jeg kan ikke leve i det så.. jeg bliver vanvittig af at det hele bare skal gå i smadder uanset hvad jeg gør :-/ 

Det bliver godt at flytte nærmest starte på en frisk, bare finde sig selv. Selv bestemme ,ikke fortælle nogen hvor man går hen, ikke skælde ud over opvasken osv. Det bliver dejligt bare at blive mig, men samtidig lidt tomt, da man er vant til at der en når man kommer hjem og snakke med.. der er mange ting som man vænner sig til og det er faktisk lidt vildt.. men det er nok godt nok at vænne sig af med at der altid er nogen; når der ikke er. 
Jeg elsker som sagt livet for dets forunderlighed, dens erfaring og oplevelser. Jeg er glad for nogle af de ting jeg har fået lov til at opleve, der er jo nogen der aldrig oplever noget i retningen af hvad jeg oplever. 
Jeg er glad for at vide hvilken type jeg er inden for enneagram, hvor jeg som 7'er altid er på farten. Eventyret venter altid på mig! (Hvis man ikke har en ide om hvad det går ud på, så google det :-) )
  
Jeg tænker nogengange hvordan tingene ville have været hvis jeg ikke havde.taget de chancer jeg har taget. Alle de impulse oplevelser og erfaringer jeg har fået med, ved bare at sige JA! Til mange af de ting andre ville have sagt nej til.. jeg har en idé om at både min mor og far er/har været meget eventyrsøgende dem selv og godt forstår mig .. men jeg tror bare nogengange min far har svært ved at acceptere at sådan er det og det bliver ikke lavet om. 
Jeg vil jo gerne ud og se verden, jeg er i princippet ligeglad hvilken uddannelse jeg har.. bare jeg kan få lov til at se verden..Og være glad og lykkelig. 

Jeg synes at måske nogengange livet giver en mange citroner og nogengange lidt for mange på engang. Jeg får tit af vide at jeg vender alt hvad folk siger, til det bedre. Det kan også være jeg gør det, men det er jo mest fordi at jeg ikke kan lide at være ked af det og hvis jeg søger forklaringer på alting er det bare fordi det er nemmere end at blive skuffet (Hader at blive skuffet). Det er måske der at jeg har svært ved at forstå mennesker. Men de fleste siger jo bare at jeg er tosset og lader mig stå lidt i skyggen. Nogen tror sågar at jeg måske er dum og let at narre, men jeg finder mig ikke den slags, for når jeg har fået nok gør jeg også noget ved det. Dem som kender og har mødt mig flere gange er klar over at jeg finder ikke i hvad som helst. Jeg er bare blevet "kørt over" flere og på et tidspunkt holder det op. Selvom jeg fornyligt føler at jeg er blevet kørt over.. altså vi snakker nærmest en damp-trumle. Jeg troede at personen ville vise mig mere respekt end at holde det hemmeligt og jeg skulle høre det fra andre. Jeg hader løgnere, jeg har kendt for mange i mit liv til at jeg kan magte det mere. Hvorfor kan folk ikke bare være ærlige overfor mig i stedet for at stikke mig 17.000 andre løgne for at det skulle være nemmere for mig at håndtere. men det er det altså ikke. For jeg bliver ved med at stikke og prikke til jeg kender sandheden, for jeg er træt af at finde ud af det senere gennem en anden. 

Nogengange kan jeg da godt se mig selv være træls på det område, men fortjener jeg måske ikke sandheden, når det er mig, I sårer i sidste ende?!  - Det synes jeg at jeg gør og ikke en eller anden ny løgn. 
Jeg har ændret mig på mange måder den sidste tid, jeg har indset at det ophold jeg har haft med min uddannelse og alt har ramlet sammen, har gjort mig så meget stærkere end jeg nogensinde har været før. Jeg er blevet lidt bedre til at håndtere løgnere end kun at sidde og tude over at de gjorde mig ondt, men mere sige HEY!, det er fandme ikke i orden, det der. 

Jeg ved godt at jeg har sagt det mange gange før at jeg skal holde mig fra mænd og kærlighed. Og det gjorde jeg også til en hvis grad indtil sommeren gik på hæld. Så mødte jeg en som jeg troede var anderledes end alle andre, men nogengange kan man blive blændet af lyset, som man synes man så forenden af tunnelen. Lidt a la at man får en hånd rakt ud og man tager den hjælp man kan få (mens man er nede i det her rør man stod nede i), men så lige pludselig giver hånden slip og man begynder at glide ned igen. Men heldigvis ikke længere end man kan hive sig selv op hvor man nåede til sidst. Nogle mennesker skal bare lære at det ikke er i orden at lege med en andens følelser og slippe godt fra det..  Men det tror jeg ikke sker.. :/ Men jeg har besluttet at jeg er træt af det drama, der er og bliver mellem mig og fyre.. jeg gider det ikke. Altså på nuværende tidspunkt ville jeg jo ikke tro på hvad en fyr, som kan lide mig, siger. Mest fordi at det et eller andet bliver misbrugt imod mig. Jeg ved at jeg har et stort hjerte, men det knuses bare så let.  Jeg ved hvad kærlighed angår, kan jeg ikke klare at skulle blive ved med at lime stykkerne sammen.. jeg tror at der en 1. mio stykker; jeg har prøvet gaffa, det virkede sku ikke ;) 
Så nu er beslutningen at jeg skal være sammen med mig og kun mig.. Det er vist kun Mig selv der fortjener mig i sidste ende. For så kan det være at kærligheds mareridtet kan slutte en gang for alle. jeg MAGTER det ikke mere. 

Jeg er så glad for alle de venner og veninder jeg har tilbage som er reelle over for mig og tør sige sandhenden til mig. Hvorfor kan man ikke få fyre i den den dur? - Det er først bagefter at de kan finde ud af at sige jeg vil gerne have.. Men noglegange har jeg alle de ting de leder efter men.. ej.. det gider jeg bare ikke.. Og jeg hader at være second choice, hvornår slutter den kamp? ORK!

Nå, men meningen med dette blog indlæg var jo ikke at bare at skælde ud, men faktisk at sige at jeg faktisk sætter pris på livet selvom det er fyldt med en masse lort. Og har mega mange kranskager og nogle får af dem har sukker på. Det er jo dem med sukker på man husker resten af livet, det er de bedste minder og erfaringer, man en gang giver videre til nogen som man synes skal vide hvordan livet var da man selv var på samme side i sin bog.
Jeg ser lidt livet som en bog, man skriver jo selv sin historie med interaktion med andre mennesker, men det er kun ens egne subjektive meninger som er de rigtige (et eller andet sted). Jeg håber ikke at jeg har kedet nogen ihjel, men det var vidst det.  :)  Det sidste citat jeg slutter med er det jeg vil gerne vil have næste gang jeg skal flyve på en sky...