Ny start på Mit hoved, mit liv..
Jeg tænker stadig MEGET HØJT og er stadig mega fjollet :)

lørdag den 28. januar 2017

Ja, er virkelig dårlig til det her blogging..

Hej igen

 Ja jeg ved godt at jeg er herre ringe til det her blog noget, men den seneste tid har jeg virkelig overvejet om jeg skulle starte helt forfra på min blog.

Jeg ved godt det lyder lidt kryptisk, men jeg tror det vil være godt for mig at lade denne blog være fortid og starte noget nyt til et nyt kapitel og eventyr.

Jeg starter selv et nyt eventyr nu her 1. Feb, hvor jeg har fået en praktikplads som laborant.. Virkelig spændende og meget voksent! #voksenlivet

Skal endda flytte længere op i landet, men alt det ved i jo slet ikke for der er nærmest ingen der er op to speed mere på denne blog.. Så måske jeg bare skal enten sige farvel eller på gensyn til denne blog..

Jeg tror lige jeg skal tænke over det..


mandag den 19. oktober 2015

Mit liv indtil nu..

Som man sikkert ved hvis man følger med i mit liv på Facebook at jeg nu bor i København. Det er et faktisk et ret seriøst liv jeg lever der selvom man tænker så er partypigen på fri fod i endnu en storby, men det er slet ikke sagen her..
Jeg er blevet meget seriøs omkring studie, familie, parforhold og alt det andet der hører med til det at være voksen.
Samtidig med at være mega voksen og seriøst, er der selvfølgelig andre ting der trænger sig på.
Noget så basalt som fremtiden, hvad byder den på? Ingen ved det, men alle snakker om den som om at man er her for evigt og når det hele.. Jeg er blevet bange for fremtiden. Tidligere glædede jeg mig til fremtiden, men nu ser den ud som om det bliver endnu en hård tid , som den jeg har været i inden jeg flyttede til København.
Inden jeg flyttede til København boede jeg tre måneder i Sønderjylland hos min rigtig dejlige og søde kæreste. Men samtidig mistede jeg en kammerat i samme måned som jeg flyttede til ned til kæresten. Det var rigtig hårdt, da jeg nåede at snakke med ham dagen inden han gik bort.
Udover det gik jeg og ventede på at jeg kom til at starte på drømmestudiet Laborant, som jeg i dag stadig studerer, det er herligt.

Lige nu er jeg nået til at jeg bare gerne vil "hjem". Studiet skal bare overståes så jeg kan komme hjem til Jylland. København er hyggelig, stor og har mange muligheder, men har desværre ikke mange at dele denne oplevelse med. Jeg har prøvet med at få kæresten herover til Sjælland kort efter jeg var startet herovre, men det lykkedes ikke. Nu er det bare ensomt, men med mange oplevelser.
Med det sagt har jeg da også dage hvor det er dejligt at være her, da mulighederne er mange.

Jeg kan mærke at der er et usynligt pres på mig for at jeg får uddannelse, familie og venner til at fungere på en og samme tid, men det er overhovedet ikke let. Selvom folk siger til en det skal du slet ikke tænke på kan man jo ikke lade være. Især ikke når ens svoger og Svigerinde har købt hus og skal have baby. Jeg ved at min kæreste også at min kæreste vil nå dertil, men jeg er bare slet ikke klar til det endnu, selvom jeg kæmper for at nå dertil. Jeg håber og tror på at jeg nok skal nå dertil, selvom at udsigterne til det er meget uklare på nuværende tidspunkt, da jeg kæmper med PCO. Jeg har tabt en del kilo men jeg er ikke sikker på om jeg overhovedet kan få børn endnu.
Lige nu prøver jeg at lade være med at tage p-piller for at finde ud af om det har fucket hele mit system op, da jeg startede på dem da jeg var ca. 17 - 18 år gammel. Jeg har sidenhen kæmpet med depression jeg kom ud af nogenlunde helskindet, selvom at det fik mig til at opgive ingeniørstudiet og mange andre ting. Det har ihvertfald flyttet mit syn på verden og hvordan jeg skal opfatte den.

Jeg er snart 29 år og kan se et lys forenden af uddannelsestunnellen. Og det virker glædeligt på mig. Selvom tingene ikke altid går i en retning jeg gerne vil. Jeg håber at alt kommer til at gå op i den sidste ende også selvom det måske ikke er på den måde jeg drømmer om at den skal.

Jeg skal nok nå stjernerne til sidst.

søndag den 21. september 2014

Watch out - kæreste indlæg






Et helt nyt kapitel er åbnet i mit liv, et kapitel som er flydt med lykke og glæde.. Jeg har fået det på min ønskeliste som jeg har ønsket mig så inderligt. En kæreste som forstår mig, som passer på mig men ikke som en hønemor. Han har alt det jeg har drømt om.. Og lidt mere til. Altså selvfølgelig skal man kysse sin portion tudser/frøer.. Men så skal det nok lykkes. Det sjove er nu at jeg lykkelig og har det fantastisk, men nu vil fyrene have mig og de står sku i kø.. Arhmen, hvor var de henne da jeg havde brug for dem?!..typisk.. 
Nå men skal jeg så bare holde på ham.. Men jeg tror nok at kan klare den, da han har frie tøjler, men til en hvis grad. Jeg er ret sikker på han ikke løber nogetsteder, nu skal jeg så overbevise mig selvom det, men jeg er jo allerede klar til at sige de tre gyldne ord, men jeg tør ikke sige det til ham endnu... Jeg er bange for at dem jeg elsker bare forsvinder ud af mit liv, og derfor har jeg en tendens til at forsvinde ud af andres lige så snart jeg får følelsen af at de vil gøre det.. Jeg gør det ikke bevidst men jeg gør det.. Og jeg skal holde op, for det skader ikke kun mig selv men også andre.. Jeg tror på lige nu at ham jeg har lige nu er i stand til at overbevise mig om at det er godt at blive....
Men igen jeg er lige nu glad og lykkelig og nærmest intet kan standse mig..  
Skrevet 7. Januar 2014

Jeg er nu helt klar over hvor mit liv er på vej hen. Og jeg er lykkelig :) 
Men jeg er måske lidt bange for at være så lykkelig.. For det går stærkt nu.. :) Det er dejligt nok, men mange af mine venner synes det er for langt væk jeg tager. Men det er mit liv der fører mig derhen og det må jeg følge. Der er ikke meget andet at gøre hvis man vi tage chancen med sin kærlighed og drømmestudiet. Sådan er det jo bare :/ 

Men jeg er ikke i tvivl om han er den helt rigtige for mig. Så kan det godt være han er lidt træls til tider, men det er nok mest når han har ret i det han siger. Men sådan er vi jo alle sammen. Men jeg er glad for jeg fandt ham for et år siden. Han er den som jeg elsker. Og jeg kunne ikke forstille mig et liv uden ham. 
Det kan godt være jeg lyder blind af kærlighed, men jeg ved at han er den rigtige jeg kan altid lære noget af ham, jeg tror også han lærer af mig. Selvom at det ikke altid er meget, men jeg kan altid få ham til at smile. :) 
Jeg glæder mig til den dag, vi skal på ferie med hinanden. Det bliver så hyggeligt. 

Jeg ser virkelig frem til at flytte ind til ham i Sønderjylland, det bliver anderledes. Meget anderledes. Men ja, der skal jo nogengange forandring til. 





Jeg ved godt det her blev et kæreste indlæg, men det lå mig lige på hjertet.
Men jeg elsker ham ❤️

fredag den 19. september 2014

Er det i orden at føle sig utilstrækkelig?

Ja! Jeg ved godt at jeg er mega dårlig til at få skrevet på min blog, men jeg har lige pt. en masse kaos i mit hoved og verden, som jeg prøver på at få styr på. 

Siden sidst er der sket det at jeg er kommet ind på mit drømmestudie, laborant... Men ikke i Aalborg som jeg troede der ville ske. Tju hej.. en afvisning fra UCN i aalborg til drømmestudiet i juli, så måtte jeg jo til at søge ledige pladser.. der var enkelte pladser tilbage.. bare ikke i Aalborg eller tæt på. Men helt i Slagelse. Så jeg tager nu til Slagelse til Februar, det bliver super spændende at udleve sin drøm de næste 2,5 år. :) 
Det bliver dog langt væk fra venner, netværk og familie, men et nyt kapitel for mig. 

Men som sagt er det jo ikke altid let at starte nye kapitler, så der er altid et bump eller 100 på ens vej. Selvfølgelig dermed ikke sagt at tingene bliver lidt nemmere med venner og et godt netværk. Lige nu er det måske ikke så nemt som jeg gerne ville have det.
Der er jo lang tid til februar, og når man ingen SU får, begynder tingene som regel at tage en anden drejning end den man måske ville ønske der skulle ske. 
Altså det mest fantastiske der skal ske er at jeg skal flytte sammen med mit livs kærlighed og det glæder jeg mig sygt meget til. *bare det der med at vågne op med hinanden, putte og hygge på sofaen, bare nyde hinanden* - Ej, men det er jo langt væk, sønderjylland er langt væk. Jeg har på fornemmelsen at det bliver godt til mig. En pause fra alle tingene i Aalborg, selvom det er 7 år af mit liv, jeg ligger bag mig.

Det andet som gør at jeg føler mig utilstrækkelig er at jeg er nu på "uddannelseshjælp", også nærmere kaldet kontanthjælp. Det er som om at man skal åbenbart være dum når man er der. For det er i hvert fald sådan jeg bliver talt til hverdag for tiden, uanset om det er min rådgiver eller min "formand". Jeg er fandme ved at være træt af at blive behandlet som om jeg ikke kan noget som helst. *undskyld, jeg bander* 
Men seriøst, det er jo ikke altid man er på kontanthjælp fordi man er dum, men mere fordi at man ikke har resourcer til at klare sig selv. Jeg ville da ønske, jeg havde et job, men for 3 mdr. kan det slet ikke betale sig. Og slet ikke i Aalborg. 
Jeg bliver talt til som om jeg er retarderet eller får en kommentar om at jeg bare er "en dum tøs" *sådan rent ud sagt. Eller så er det en kvindehadsk kommentar. 
Samtidig med det føler jeg mig ikke tilstrækkelig i form af mit frivillige arbejde, fordi jeg åbenbart ikke gør tingene godt nok selvom jeg gør mit bedste. 

Det, ingen ved lige på nuværende tidspunkt er at min verden er væltet. Jeg har gået i starten af september og intet spist fordi jeg ikke fik nogen penge, samtidig med det fik jeg ikke fuld kontanthjælp, så alle mine regninger er ikke betalt. Jeg er i gang med at pakke flyttekasser så jeg kan få flyttet. Jeg har en rådgiver, som ikke lytter til mig. Jeg skal snart til lægen igen med mit knæ, fordi det gør ondt igen, selvom jeg har haft en lang periode uden at det har gjort det. Jeg har stadig ingen penge. Folk siger til mig at jeg gør ikke er godt nok. 
Jeg er så stresset og alt er ude af kontrol i mine hænder. At jeg ikke selv kan følge med. Jeg har sagt nej til mange ting, jeg siger fra når jeg ikke vil mere. Men jeg har snart ikke mere energi til at gøre det mere. Jeg kæmper en kamp hver dag, for at stå med en oprejst pande, men ja... tålmodigheden er ved at være brugt... 

Jeg ville gerne råbe og skrige af nogen. Så de kan forstå hvordan jeg har det, men jeg er bange for at de ikke kunne forstå det. Og det er kun er dem selv i centrum. Men det er som om at man skriger under vand. Der ingen der hører det..  

Udover det så har jeg nok også svært ved at give slip på Aalborg, det her billeder nok det der beskriver min situation bedst af hensyn til at give slip og stadig holde fast. 


Men nu fik jeg da tømt lidt ud i min meeeeget fyldte kop. Tak, fordi du tog dig til at læse det hvis du kiggede forbi. Jeg ved godt at det ikke var det mest opløftende indlæg til dato, men jeg skulle ud med det et sted og ingen andre lytter.. 



lørdag den 19. april 2014

Travlt liv med mange forandringer og beslutninger...

Tja, det har været noget tid siden jeg har skrevet sidst. Men jeg har haft travlt med at leve livet udenfor skærmen og internettet. 
Udover det har jeg været igang med en masse beslutninger omkring mit liv og hvad min fremtid vil byde på af hensyn til uddannelse...Ja, jeg får måske ikke drømmen opfyldt lige nu, men jeg er helt opsat på at det skal nok lykkes senere.. Samtidig med at jeg har travlt med alt det der uddanelse, har jeg fået mere travlt på studenterhuset, hvor jeg er begyndt at komme mere. Faktisk kommer jeg der så tit at jeg er blevet medlem af bestyrelsen, hvilket tager meget tid både fra studie og fritid, men også den tid jeg har til at se min skønne kæreste, som jeg er så glad for. :) <3 font="" nbsp="">
Langdistance forhold er godt nok et nyt fænomen for mig og noget som man skal vænne sig til hvis man skal være væk fra den man elsker i længere tid af gangen på grund af afstanden. 
Men indtil videre fungerer det meget godt :) 
Jeg føler mig som en prinsesse hver gang vi ses, fordi han forkæler mig sådan.. :) Denne her uge i påsken, har jeg set det meste af Vestkysten af Sønderjylland og været over grænsen min. 3 gange på 2 dage  *Hahaha*
Altså jeg har hygget mig så meget at vi, i går (fredag) var i wellness og derefter var inde at se spiderman 2 i 3D. Amazing :) 
Jeg har fundet ud af at jeg har fået mere selvtillid og tror mere på mig selv efter jeg er begyndt at se min kæreste. Jeg er faktisk Lykkelig :D <3 at="" den="" depression.="" det="" efter="" er="" font="" fter="" g="" gerne="" han="" have="" i="" ikke="" indr="" jeg="" l="" lang="" m="" mig="" min="" mme="" nbsp="" og="" om="" op="" r="" re.="" ret="" som="" tid="" til="" v="" vil="">

Jeg håber at mit liv bliver ved med at være lykkeligt med min kæreste, jeg ville dø indeni uden ham.. 
Han får mig til at føle ting som jeg ikke har følt i lang tid. Han er måske ikke altid perfekt, men han er perfekt til mig:


Det var alt for denne gang.



GOD PÅSKE !



   

torsdag den 28. november 2013

Livet er fantastisk :)

Ja, som titlen siger så er livet bare helt oppe og ringe for tiden. Måske så meget at jeg ikke har lyst til at lave mine eksamens opgaver... Nok mest fordi jeg er forelsket, og det har jeg ikke været i lang tid og det er på en helt ny måde. Jeg ved hvordan forelskelse føles, men denne gang er det noget helt andet. Dette er noget anderledes som ikke helt kan beskrives. Noget som jeg nok på et tidspunkt kan forklare men ikke lige nu. Så i får ikke mere for mig lige nu.. Så nyd livet og tag chancer, det kan kun ende godt ❤️

onsdag den 6. november 2013

Tag chancer..


Jeg har lært mig selv en vigtig lektie, her på det seneste.. Tag chancer! 
Hvis man ikke tager chancer nok. Så får man aldrig den oplevelse man gerne vil og man opdager pludselig at tingene måske er mere anderledes end man troede. Det er fint nok at tage små chancer i livet så som konkurrencer og sådan... Men det er sku ikke dem som ændrer dit liv og dit syn på verden. Jeg ved godt at den chance der er størst er dem, som åbner dit hjerte; gør det sårbart og derefter knuser det :(. Det er der livet virkelig ændrer sig samt at det ændrer sig den dag du ved du fandt den rigtige.. Men vedkommende har ikke tid til dig.. 
Det har jeg prøvet et par gange og jeg er nu nået til det punkt at jeg ikke tør at åbne mig mere, for jeg er bange for resultatet. Det er jo skræmmende at allerede nu kan jeg sige at: "åh herregud, det er jeg vant til!" Altså at blive såret og udnyttet på det groveste.. Jeg synes ellers ikke mit prismærke har ændret sig, men gang på gang er der nogen der udnytter min naivitet. Jeg er træt af det.. Hvorfor kan der ikke bare nogen som er reelle og sige fint.. Jeg kan sku godt lide dig som du er, også selv om du er skør og tosset på din egen måde.. 
Jeg kan desværre ikke være hende barbiedukken som svanser rundt i sine stiletter og er et sexsymbol. I alle fyres øjne. 
Jeg er blevet bedre til at være alene og det er faktisk nemmere end jeg troede.. Men selvfølgelig er det sjovere at være sammen med nogen. 
Men jeg glæder mig til flytte så jeg får chancen for at klare mig selv for en gang skyld :) 
Så alle derude tag chancen og spring ud i livet med positive tanker.. Så kan man alt! 

mandag den 14. oktober 2013

Ændringer...



Tja, hmm... 
Alle ændringer i mit liv pt, har fået mig til at tænke meget over tingene.
Og jeg har fundet ud af at jeg er blevet bedre til at bare følge flowet af hvad der sker, end at gå i spåner over at tingene går i fisk. 
Jeg begyndt at prøve at nyde livet byder mig selvom at det byder mig de sureste æbler og citroner på træet, men jeg ved jo godt at jeg skal få det godt igen. 
Det kan da godt være at man står træder vande fordi man er kommet ud hvor man ikke kan bunde... Men man har sjovt nok en måde at blive stædig nok til at komme ind til kanten eller ud på det lave vand igen. Man skal bare have forståelse for at det ikke altid går hurtigere end man forventer det gør. Andre gange skal man helt ned og ramme bunden før man kan svømme op til overfladen igen. 
Samt selvom andre ønsker at det skal gå hurtigere for dig og bare presser på, så stop, og tag det i dit tempo.. for det kommer ikke til at gå hurtigere end du kan overskue det... 
Jeg er blevet gladere for mit liv, ikke fordi jeg ikke var glad for det før, men jeg har måske ændret mig, men til det bedre (måske?!). 
Jeg ved det ikke... Jeg har nok begyndt at tænke over, hvad vil jeg gerne og hvad jeg ønsker jeg at der skal ske med mig..
Jeg vil gerne have kontrol over hele situationen og det har jeg nok altid gerne ville have at jeg har glemt at nyde det jeg har haft. Men det hører fortiden til. 
Jeg har fået af vide at jeg er en kontrolfreak, men jeg vil bare gerne have over ting som er gået galt og det kan man jo ikke, så det vil altid ende i kaos.., men min hjerne er ikke altid så logisk så den vil bare gerne rydde op i kaoset og så bliver jeg selv forvirret...  Tosse som jeg er... :D

Jeg har tit tænkt over at hvis man ændrer sig om man så tiltrækker nogle andre mennesker end dem man så før, eller er det bare fordi at man faktisk flytter frem ad i livet pludselig.. ?! 
Altså jeg må indrømme meget er sket på et år og jeg har lært at lytte til mig selv og acceptere hvordan jeg har det og hvordan jeg ser ud...  fordi jeg har ikk altid været tilfreds. I dag har jeg lært at det er fandme lige meget hvordan jeg ser ud, bare jeg er sød, ærlig og kærlig overfor de mennesker jeg møder.. at jeg er åben, så skal de nok tage imod mig med åbent sind.... 
Ja, man kan jo tænke at jeg har været totalt sindsyg og forvirret, men der er mange ting der ligger til grund for det, men ikke noget jeg vil rive op i da, det hører min fortid til og jeg helst ikke vil mindes om den mere, for jeg er bedre end det.. :) 
Jeg har accepteret at sådan er livet og nogengange rammer den hårdt tidligt i livet, også kan man have det dårligt indtil man bliver stærk nok til at bryde den ramme.. Jeg har lært at jeg brød rammen, jeg var stærk nok; hvorfor så ikke være tilfreds med sig selv... ? - ja det spørgsmål har jeg stilt mig selv, og det eneste svar til det var: Hvorfor ikke?

I dag er jeg fuldt ud tilfreds med mig selv indeni som uden på.. Jeg har bare nogle rammer jeg skal bryde, for gøre det som er bedst for min krop, men det betyder ikke at jeg ikke elsker den. 
Der kommer til at gå studie, træning og indretning i den, når jeg flytter.. :) Det er så underligt at tænke på.. 
Bare det man har vænnet sig til at bo med nogen, bliver det underligt at få sit helt eget..  Man kommer til at bestemme helt selv hvordan alt skal se ud.. og der ikke nogen der kommer brasende når man pakker ud også videre... så man kan komme helt på plads.. :) Jeg kommer jo så ikke til at bo der så lang tid eller der kan ske meget på de næste 2,5 år...   Så who knows..  men lige pt handler det om mig.. ja, det handler om mig og ikke parforhold og så videre... Det er helt rart at sige.... 

Nå men jeg burde også sove nu selvom jeg har efterårsferie.. så skal jeg være frisk til i morgen.. :D