Ja! Jeg ved godt at jeg er mega dårlig til at få skrevet på min blog, men jeg har lige pt. en masse kaos i mit hoved og verden, som jeg prøver på at få styr på. Siden sidst er der sket det at jeg er kommet ind på mit drømmestudie, laborant... Men ikke i Aalborg som jeg troede der ville ske. Tju hej.. en afvisning fra UCN i aalborg til drømmestudiet i juli, så måtte jeg jo til at søge ledige pladser.. der var enkelte pladser tilbage.. bare ikke i Aalborg eller tæt på. Men helt i Slagelse. Så jeg tager nu til Slagelse til Februar, det bliver super spændende at udleve sin drøm de næste 2,5 år. :)
Det bliver dog langt væk fra venner, netværk og familie, men et nyt kapitel for mig.
Men som sagt er det jo ikke altid let at starte nye kapitler, så der er altid et bump eller 100 på ens vej. Selvfølgelig dermed ikke sagt at tingene bliver lidt nemmere med venner og et godt netværk. Lige nu er det måske ikke så nemt som jeg gerne ville have det.
Der er jo lang tid til februar, og når man ingen SU får, begynder tingene som regel at tage en anden drejning end den man måske ville ønske der skulle ske. Altså det mest fantastiske der skal ske er at jeg skal flytte sammen med mit livs kærlighed og det glæder jeg mig sygt meget til. *bare det der med at vågne op med hinanden, putte og hygge på sofaen, bare nyde hinanden* - Ej, men det er jo langt væk, sønderjylland er langt væk. Jeg har på fornemmelsen at det bliver godt til mig. En pause fra alle tingene i Aalborg, selvom det er 7 år af mit liv, jeg ligger bag mig.
Det andet som gør at jeg føler mig utilstrækkelig er at jeg er nu på "uddannelseshjælp", også nærmere kaldet kontanthjælp. Det er som om at man skal åbenbart være dum når man er der. For det er i hvert fald sådan jeg bliver talt til hverdag for tiden, uanset om det er min rådgiver eller min "formand". Jeg er fandme ved at være træt af at blive behandlet som om jeg ikke kan noget som helst. *undskyld, jeg bander* Men seriøst, det er jo ikke altid man er på kontanthjælp fordi man er dum, men mere fordi at man ikke har resourcer til at klare sig selv. Jeg ville da ønske, jeg havde et job, men for 3 mdr. kan det slet ikke betale sig. Og slet ikke i Aalborg.
Jeg bliver talt til som om jeg er retarderet eller får en kommentar om at jeg bare er "en dum tøs" *sådan rent ud sagt. Eller så er det en kvindehadsk kommentar.
Samtidig med det føler jeg mig ikke tilstrækkelig i form af mit frivillige arbejde, fordi jeg åbenbart ikke gør tingene godt nok selvom jeg gør mit bedste.
Det, ingen ved lige på nuværende tidspunkt er at min verden er væltet. Jeg har gået i starten af september og intet spist fordi jeg ikke fik nogen penge, samtidig med det fik jeg ikke fuld kontanthjælp, så alle mine regninger er ikke betalt. Jeg er i gang med at pakke flyttekasser så jeg kan få flyttet. Jeg har en rådgiver, som ikke lytter til mig. Jeg skal snart til lægen igen med mit knæ, fordi det gør ondt igen, selvom jeg har haft en lang periode uden at det har gjort det. Jeg har stadig ingen penge. Folk siger til mig at jeg gør ikke er godt nok. Jeg er så stresset og alt er ude af kontrol i mine hænder. At jeg ikke selv kan følge med. Jeg har sagt nej til mange ting, jeg siger fra når jeg ikke vil mere. Men jeg har snart ikke mere energi til at gøre det mere. Jeg kæmper en kamp hver dag, for at stå med en oprejst pande, men ja... tålmodigheden er ved at være brugt...
Jeg ville gerne råbe og skrige af nogen. Så de kan forstå hvordan jeg har det, men jeg er bange for at de ikke kunne forstå det. Og det er kun er dem selv i centrum. Men det er som om at man skriger under vand. Der ingen der hører det..
Udover det så har jeg nok også svært ved at give slip på Aalborg, det her billeder nok det der beskriver min situation bedst af hensyn til at give slip og stadig holde fast.
Men nu fik jeg da tømt lidt ud i min meeeeget fyldte kop. Tak, fordi du tog dig til at læse det hvis du kiggede forbi. Jeg ved godt at det ikke var det mest opløftende indlæg til dato, men jeg skulle ud med det et sted og ingen andre lytter..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar