Jeg forstår ikke hvorfor jeg nogengange prøver så hårdt for at opnå intet. Andre gange har det måske jeg har fortrudt mange ting jeg har gjort og oplevet. Men er kommet frem til konklusionen at det nok har været nødvendigt.
Jeg ser nogengange på mig selv og tænker at jeg er blevet smukkere på grund af den modgang jeg har mødt i mit liv. Jeg har en ide om at det nok sådan mit liv skal være, at det er en del af konsekvensen af det valg man tog i første omgang.
Lige i tiden har jeg skulle arbejde med min identitet. Men hvad er ens identitet? - ens CPR. nr.?
Jeg kan sige så meget at jeg har tænkt meget over det. Jeg er nået frem til at det er alt hvad jeg selv er, hvad jeg står for, mine holdninger, mit navn, min opvækst, mine valg... Alt.
Jeg føler nogengange at jeg har dejavu, i forhold til at være måske forelsket/fortryllet af nogen eller problemer med min vægt.
Følelsen tror jeg bare aldrig forsvinder. Jeg ville nogengange ønske at man kunne ønske at se andreledes ud for en dag. Hvor man må vælge at lave om på sig selv og man må vælge præcist hvad det er man vil lave om.
Jeg sad og tænkte til de liflige toner af samba (pga. Karneval i Aalborg) hvordan det ville være at være en helt anden altså af hensyn til udseende. Jeg har rigtig mange venner og bekendte, men rigtig mange af dem af dem er fyre.
Nogengange har lyst til at give dem et pap på skrinet, for jeg ender altid i vennekassen eller den kasse, hvor jeg godt kan være sammen med dig af medlidenhed.
Jeg ender som regel i vennekassen fordi jeg som regel har lækre veninder. Mange gange har jeg lyst til at bare skubbe mig ud af den verden, hvor det kun handler om at man skal være tynd, have en god røv og nogle gode bryster samt det er en bonus, hvis hun kan tænke selv.
Ikke fordi at jeg er meget bedre selv, jeg ville nogengange ønske jeg så sådan ud. For at prøve at have den opmærksomhed det giver og faktisk at prøve at være eftertragtet.
Har i nogensinde prøvet at fusionere så meget menneske at verden kunne gå under omkring ørene på jer? - Det har jeg, men jeg er bange for det aldrig sker igen.
Jeg er sikker på at jeg kunne skrive en novelle omkring det, men det gør ondt bare at skrive om det lige nu, da det stikker så dybt i mig. Jeg er overbevist om at personen har det på samme måde men vil ikke indrømme det for sig selv eller mig. Mange gange er det ting der bliver sagt som vi er enige om, ting som bliver gjort for hinanden. Men jeg må indrømme at jeg har været nødt til at være en smule uærlig overfor personen, da ellers at jeg slet ikke/måske ikke ville se personen igen.
Jeg skal lige siges at, jeg hader mig selv for det. Jeg burde skydes for det. Hvorfor er der ingenting der går min vej?!
Hvorfor skal det kun være den persons vej jeg skal følge. Det er så åndsvagt.
Jeg kunne godt ønske at jeg havde alt en fyr ville have, men det sker ikke. Jeg ved godt at man skal elske sin krop til det yderste, men det kan jeg næsten ikke.. og de ting jeg "lide" ved den, er lidt en by i rusland eller en terroraktion mod ungdomshuset på jagtvej. Altså jeg tror ikke det kommer til at ske før jeg kan skære en del ud og bytte med en anden. alle siger at jeg er smuk, dejlig, pæn, SØD osv. Det er selvfølgelig også dejligt at vide, men det er som regel min veninder det kommer fra. Sød, ja, se det er der at mit billede knækker. Jeg er træt af af at altid være den søde pige med lækre veninder for fyrene, for jeg er og vil være en matchmaker for dem. Det er ikke det jeg er her for. Fuck, mit liv stinker tit. Og ja, jeg ved at der er børn der sulter, er i krig og dyr som dør og bliver mishandlet. Men de er ikke i mine sko og heldigt for det. (undskyld, men det var jeg lige nød til at sige. )
Jeg er nået dertil at jeg ved hvem jeg er lige nu, det kan selvfølgelig nå at ændre sig lidt, men nok ikke så meget igen. Med den viden jeg har nu efter dette år, ved jeg, hvad jeg er værd og ikke vil give det væk for en hver pris.
Jeg er sikker på at der er mange ting som jeg har undertrykt som nu kommer frem i dagens lys samt ting jeg måske engang gjorde fordi det gjorde jeg for at behage andre og ikke mig selv. Er jeg også holdt op med. Jeg er alt i alt blevet tilfreds og stolt af mit eget indre, men der er stadig ting jeg kan arbejde på som kan blive bedre, men jeg er sikker på nogen af tingene de løser sig snart helt af sig selv.
Jeg ved dette var et meget langt indlæg, men det var det værd for mig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar