Jeg er lidt et forandret menneske.. Og det er nok mest mentalt end fysisk.
Jeg har forandret mig meget, tror jeg gennem sommeren, da jeg gået fra min kæreste her i sommeren, men vi bor stadig sammen og jeg kunne ikke ønske mig en bedre ven i hele verden. Jeg ved godt at det er mærkeligt at bor med sin ex, men jeg har det fint med det og det har han også. Til gengæld er mit kærlighedsliv endnu en gang forandret, jeg er single og på fri fod.
Ja, det burde jo være en glad tid med nye eventyr også videre, men det er bare ligesom om at det er bare gået i fisk eller ja, i ged. Jeg er jo blevet forelsket i den her fyr og det er meget turbolent. Jeg er meget forvirret og det har stået på i ja, lad mig sige det sådan her... det er meget lang tid for at nå til første base.. Puha...
Ja, men jeg kan kan virkelig godt li ham, men det går bare mega langsomt... Det er lige før jeg kan nå at blive en gammel kvinde med stok før der sker noget og om han overhovedet vil have, er så det næste problem. Men jeg må jo bare vente... til han er klar til at give slip på ekskæresten. :(
Men jeg har bare så mange spørgsmål og fantasier som jeg gerne vil fortælle men det sker ikke da jeg er for genert til at gøre det og bange for at skubbe ham væk... Kors altså, er der ikke bare nogen der kan give mig et svar?!
Ej, jeg har også en masse andre ting at tænke på fortiden.. Jeg går lidt og tumbler med at få min vægt ned og det kommer nok aldrig til at ske medmindre jeg lige får stukket 65.000 kr i hånden så er jeg på vej ud af døren og tilbage in no time, med en kæmpe livsforandring og en livskvalitet som vil gøre mig til den som jeg er indeni samt lukke den ud :) Jeg har et problem og det problem er at mine knæ ikke kan holde mig mere og jeg måske aldrig mere kan komme på grøn koncert, med mindre jeg sætter mig i en rullestol eller noget i den retning. Men for at mine knæ kan komme til at holde mig skal jeg tabe mig mindst 40 kg og det kommer ikke til at ske, da det måske er genetisk at jeg er tyk... :( nederen for mig...
Men jeg render så lige fortiden frem og tilbage fra lægen for at finde ud af en løsning på problemet. Ja, jeg fulgt slankekure, talt kalorier, tjekket for sukkersyge. Og min læge siger jo så til mig at det er normalt at ens knæ lyder som om at man knaser cornflakes mellem hænderne. Meeeeeen det tror jeg sku ikke... Jeg kan især mærke det når jeg går op af trapper, der kan jeg mærke det måske i mine muskler i halsen at de knaser og høre det... så er der pludselig langt op på 3 sal.
Nej, men min læge vil ikke sende min videre til ortopædkirugrisk afdeling som kan fortælle mig konkret hvad der er med mine knæ.
Ork!
Men det med pengene ville gå til at blive fedmeopereret så jeg vil kunne komme til at komme på grøn koncert og alle de aktiviteter jeg laver med mine venner om sommeren... ellers er jeg jo nødtil at opgive alt hvad jeg laver, for lægen sagde jo til mig at jeg i realiteten ikke må gå da det giver en stor belasting på mine knæ, men jeg må gerne cykle... kors altså... lidt svært.
Nej, så hele mit liv er vendt lidt på hovedet... :(
Jeg tror lige det var det for nu... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar