Den dårlige dag nr. 100

Ja, som man kan regne ud er at jeg ikke rigtig er kommet igang med mit "fiske"-projekt (Damrokker). Men jeg tror at det er fordi at jeg ikke rigtig har noget at stå op til og det prøver jeg lidt at vænne mig til, jeg havde sidste skoledag på uni i slutningen af april og tror jeg får til at lyde som en leg at det kan man sagtens synes at det er super at skifte. Men FOR HELVEDE da, undskyld sproget, det er det jo ikke, det er ikke nemt at ikke at se sine venner mere, som man altid plejede at se hver morgen og sige hej til. Det sker ikke mere og det har gjort mig sådan lidt... hvordan skal det beskrives, Ja, det kan ikke rigtig beskrives.
Kun som en meget tom følelse indeni, det er sådan lidt svært. Det hænger mig over hovedet at jeg ikke kan rigtig se dem mere hverdag på uni. Jeg kunne faktisk godt li Universitetet. Det er måske lidt mærkeligt, men sandt.
Jeg har det med at skjule mig under en maske af glad, men det er mest fordi at jeg ikke vil lægge mine problemer på nogen, jeg skal kunne klare dem selv.  Jeg ved ikke om det er det rigtige at fortælle, men ingen ved hvad jeg slås med, for når jeg prøver at sige det eller når jeg siger det får jeg bare en hånd på skulderen, og sætningen : "Det er godt nok træls, men det passer nok bedre til dig". Det er jo ikke det man regner med at få af vide fra nogen som skulle være ens venner. Hvis man får det af vide af alle... så ved man at de har vidst fra da man startede at man ikke ville klare den og de ikke ville hjælpe når man faldt...
Jeg føler at jeg har tabt på alle leder og kanter og har lyst til at give op på alt og alle... jeg kan ikke mere.. hvorfor er der ingen der siger at jeg god til noget mere?