jeg har farvet hår igen... det trængte til liv... og det gjorde jeg åbentbart også samt det gjorde mit kærlighedsliv også... Det har gået lidt sløjt siden jeg var på studenterkursus i efteråret på aftenkursus.. Det har taget hårdt på mig og Esben, men nok mest fordi at vi ikke har haft tid til hinanden... heller ikke i weekenden...
Men det er blevet bedre... Men jeg tror lige nu at jeg svæver mellem at vil være single eller ej... Jeg vil meget gerne stadig være sammen med Esben (Faktisk vil jeg gerne være det altid), men med alle de single veninder jeg er ved at have værget mig, ville man nogengange ønske at jeg var single (og ikke have bekymringer om at nogle ting bliver misforstået i forhold til at jeg er optaget, samt at det ikke skader nogen... man ikke dummer sig), men sådan er det vel altid, for de ønsker de ikke er ensomme derhjemme i værelset... hmm, men det minder mig så om at jeg hader at være alene, jeg hader at være alene altid, men nogle gange kan det være rart.. :)
Jeg kan også mærke at jeg har ændret mig en del pga. jeg skifter studie og skal læse fag op og er sammen med andre mennesker og vil gerne have en "ny" chance for at få bedre studiekammerater... for det gik jo ikke så godt i starten... Det var nok en af grundene til at jeg sluttede det studie... Men jeg har ændret stil og indeni lidt anderledes, da jeg tror jeg havde brug for det... Jeg har jo sådan set aldrig haft mit Teen-oprør derhjemme og jeg er ret sikker på at jeg ved at tage det nu, samt jeg har haft mange ting kørende i familien under det andet studie forløb. (såsom mor skulle opereres i maven, mormor døde, Moster døde pga. kræft), det har været lidt hårdt at rumme, så jeg har leget arbejdshest i Café-Du-Ve' for at ligge det bag mig og ikke sørget det så meget som jeg måske burde og det har forvirret mig lidt på det seneste... Jeg føler ikke at jeg kan nå alt mere... men jeg vil gerne, og jeg har aldrig været god til at sige nej, men det har jeg gjort meget de sidste par måneder hjemme hos mig selv og det havde skubbet Esben væk fra mig... Så det kunne godt have endt ud i at det skulle være slut, men jeg tænker bare at nu har det varet i over 2 år, så det vil jeg fandme kæmpe for... Så jeg er begyndt at ja til flere ting derhjemme.. Det kan sagtens mærkes på stemningen derhjemme, den er meget bedre end den var før... det er jeg meget glad for...
Dette er det der gør at livet er sært og forunderligt på samme tid, jeg har tænkt over hvordan mennesker kan rumme at miste andre mennesker og hvordan vi takler det forskelligt... det er meget spændende... :)
Over and out ! :D
Om at miste:
SvarSletDet ER svært at miste dem man holder af og jeg tror ikke der er nogen rigtig eller forkert reaktion i den sammenhæng. Man gør jo hvad man selv føler er det rigtige i situationen, men før eller siden er man nødt til at mærke sorgen og give sig selv lov til at være i den.